Udgivet i

Program genveje

Du har lavet et script eller et lille python program eller noget helt tredje og du vil gerne lave en genvej på skrivebordet og i din start menu.

Desktop fil

En desktop fil er en fil med endelsen .desktop. Du kan se masser af disse filer ved at kigge i mappen /usr/share/applications/. Prøv bare kommandoen ls /usr/share/applications.

Script

Prøv at oprette et shell script med navnet mit-script.sh i din hjemmemappe.

Åbn programmet Tekstredigering (Windows, skriv tekst og klik på Tekstredigering).

Indsæt følgende tekst i dokumentet

#!/bin/bash
zenity –info –text “Hej Verden…!”

Derefter gemmes dokumentet – ved at trykke på Gem, mit-script.sh som filnavn tryk igen på Gem. Lad os checke at det virker. Højreklik på skrivebordet og vælg Åbn terminal og skriv ./mit-script.sh og tast Enter. Du får nu følgende besked

bash: ./mit-script.sh: Adgang nægtet

Enhver fil kan i princippet være kørbar under Linux. Derfor skal system vide at det er kørbare kommandoer der ligger i filen. Den første linje starter med #! kaldet Shbang eller Hashbang og fortæller systemet at hvad der følger efter skal bruges til at udføre de kommandoer filen indeholder. I dette tilfælde er det shell fortolkeren bash der skal bruges. For at systemet rent faktisk vil udføre kommandoerne skal filen markeres som kørbar. Dette køres i terminalen med kommandoen chmod +x mit-script.sh. Så prøver vi igen

./mit-script.sh

Script starter

Nu vil vi gerne lave en starter til scriptet. Bruger oprettede desktop filer oprettes i din hjemme mappe under ~/.local/share/applications og den kvikke læser har bemærket at det meste af stien er identisk til systemstien /usr/share/applications og med god grund. System føjer automatisk de bruger oprettede desktop filer til diverse menuer. Ret smart også i forhold til andre anerkendte operativ systemer (ingen nævnt – ingen glemt).

Brug tekstredigering til at oprette en fil i ~/.local/share/applications med navnet mit-script.desktop og indsæt følgende linjer og gem filen.

[Desktop Entry] Version=1.0
Type=Application
Terminal=false
Name=MyScript
Name[da]=Mit-Script
Exec=/home/user/mit-script.sh
Comment=This is a .desktop sample launching mit-script.sh
Comment[da]=Dette er et .desktop eksempel der starter mit-script.sh
Icon=preferences-desktop
Icon[da]=preferences-desktop
Categories=

Hvis du kigger på systemets desktop filer vil du se at de indeholder oversættelser til en masse forskellige sprog. Systemet med desktop filerne betyder at hvis der er en sprogkode som [da] vil denne blive foretrukket hvis dit systemsprog er dansk. Det er endda muligt at have forskellige ikoner bestemt af sprogkoden.

Prøv at taste Windows skriv mit og hvis du har fulgt vejledningen dukker genvejen op

En lille belønning for din udholdenhed

Det er muligt at lave genvejen med et lille GUI. Det kræver at du har gnome-panel installeret. I 18.04 er dette ikke installeret som standard.

sudo apt update && sudo apt install gnome-panel

Derefter oprettes en ny starter med denne kommando

gnome-desktop-item-edit --create-new ~/.local/share/applications/mit-script.desktop

For at redigere en eksisterende starter fjernes --create-new og du vil så i eksemplet redigere din manuelt oprettede starter.

Konklusion

Vi har prøvet at lave simpelt Hej verden script og set hvordan vi kan lave en genvej der vises i diverse menuer.

Udgivet i

Program genveje

Program genveje.

Nogen gange vil man gerne lave en genvej til et program.

Ofte en genvej på skrivebordet. Nu er det ikke alle skrivebordsmiljøer der giver mulighed for det. Der er måde at finde ud af det på.

Find programmet

  • Tryk på Super (Tast med Windows flag)
  • Skriv en del af program navnet

Enten

  • Brug pile tasterne til at markere programmet
  • Tryk Enter

Eller

  • klik programmet med musen

Genvej på skrivebordet (Desktop på engelsk)

Jeg har kigget lidt i 16.04 og det synes ikke som om der er en let måde at gøre det på.

Det kræver lidt filhåndtering.

  • Åbn Filhåndtering
  • Åbn System
  • Naviger til mappen /usr/share/applications
  • Hvis du ved hvad programnavnet er, begynd at skrive det
  • Når det er fundet, og markeret tryk Ctrl+c
  • Klik på Skrivebord i venstre side af filhåndteringen og tryk Ctrl+v

Nu skulle du have den ønskede genvej på skrivebordet.

Kommentarer og diskussion

https://www.linux-aarhus.dk/fora/emne/app-genveje-paa-skrivebordet/