Udgivet i 1 kommentar

V142 – WiFi – Realtek 8723bu

Symptomer

Ubuntu 18.04

Ved installation fungerer trådløst netværk som det skal og bluetooth fungerer som forventet. Efterfølgende vil bluetooth stadig fungere men det trådløse netværk WiFi vil have symptomer som

  • Langsom forbindelse
  • Udfald af forbindelse
  • Manglende forbindelse

Manjaro

Der kan ikke oprettes forbindelse til trådløs netværk.

Løsning

Det er nødvendigt at bygge en driver så WiFi fungerer. For at du kan få de nødvendige programmer og filer installeret skal du have adgang til internettet. Den letteste måde er en Android baseret telefon som du forbinder via USB. I din telefon finder du
Indstillinger →
  Netværk →
    Mere →
      Deling af forbindelse →
        Aktiver deling via USB.

Navne på menupunkter kan variere en smule fra min beskrivelse alt efter din Android version. Det kan gøres i de fleste Android versioner 4.4 eller nyere. Du kan muligvis også bruge en iPhone men da jeg ikke har en iPhone kan jeg ikke afprøve det.

De følgende vejledninger forudsætter at du har oprettet forbindelse til internettet med din Android telefon eller på anden måde f.eks. USB netkort.


Manjaro

Manjaro har driveren i det officielle repo men kun til kerne 4.19 eller nyere. Den installeres enten fra terminalen eller fra Pamac Tilføj Fjern Programmer. Søg efter rtl8723bu.

Installation i terminal. Processen blacklister automatisk den medfølgende kernedriver rtl8xxx

$ sudo pacman -Syu linux419-rtl8723bu

Ubuntu 18.04

Du skal bruge terminalen (Ctrl+Alt+t) til følgende kommandoer.
Linjer som begynder med $ er en kommando for sig. $ skal ikke indtastes.

Forberedelse

Opdater pakke databasen

$ sudo apt update

Installer programmer

$ sudo apt install git build-essential libelf-dev linux-headers-$(uname -r)

Hent kildekode til driveren

I din hjemmemappe klones kildekode til driver. Indtast eller indsæt følgende som een linje i terminalen

$ git clone https://github.com/lwfinger/rtl8723bu.git ~/rtl8723bu

Blacklist standard kerne driver

$ echo "blacklist rtl8xxxu" | sudo tee -a /etc/modprobe.d/blacklist.conf

Fjern standard kerne driver

$ sudo modprobe -rv rtl8xxxu

Tilpasning af Makefile

  1. Skift til mappen med kildekoden
    $ cd ~/rtl8723bu
  2. Du skal redigere filen Makefile
    1. Åbn Filhåndtering → Åbn mappen rtl8723bu → Åbn filen Makefile.
    2. Find linjen (ca. linje 21) med EXTRA_CFLAGS += -DCONFIG_CONCURRENT_MODE og indsæt # i begyndelsen af linjen.
    3. Gem filen.

Automatiseret med DKMS

Hvis man vil gøre det lidt lettere for sig selv efter en kerne opdatering kan man bruge DKMS. DKMS er en automatisering af driver installation som bliver aktiveret automatisk ved kerne opdatering. Som forberedelse installeres pakken dkms.

$ sudo apt install dkms

I mappen ~/rtl8723bu udføres disse kommandoer. 

$ source dkms.conf
$ sudo mkdir /usr/src/$PACKAGE_NAME-$PACKAGE_VERSION
$ sudo cp -r core hal include os_dep platform dkms.conf Makefile
rtl8723b_fw.bin /usr/src/$PACKAGE_NAME-$PACKAGE_VERSION
$ sudo dkms add $PACKAGE_NAME/$PACKAGE_VERSION
$ sudo dkms autoinstall $PACKAGE_NAME/$PACKAGE_VERSION

Lovgivning

Anvendelsen af trådløse frekvenser er reguleret i respektive lande. Rediger din opsætning så den matcher med Danmark.

$ sudo nano /etc/default/crda

Indsæt DK

REGDOMAIN=DK

Tast F2Y eller JEnter

Manuel installation

Kompiler kildekoden i terminalen – tålmodighed – det tager lidt tid.

$ make

Installer kompileret Realtek driver

$ sudo make install

Indlæs kompileret Realtek driver

$ sudo modprobe -v 8723bu

Manuel opdatering

Note: Ved kerneopdatering kan driveren ophøre med at fungere og vil derfor kræve ombygning til den nye kerne. Det må derfor anbefales at du ikke sletter mappen ~/rtl8723bu

Følg disse trin for ombygge driveren til den nye kerne

  1. Åbn din terminal Ctrl+Alt+t
    $ cd ~/rtl8723bu
  2. Installer headers til den nye kerne
    $ sudo apt install linux-headers-$(uname -r)
  3. Ryd op efter forrige build
    $ make clean
  4. Kompiler koden
    $ make
  5. Installer driveren
    $ sudo make install
  6. Udlæs og genlæs driveren
    $ sudo modprobe -rv 8723bu && sudo modprobe -v 8723bu

Kilder