Udgivet i

Multiboot USB

ISO

Fra tid til anden kommer spørgmålet til hvordan en ISO er skrevet til USB – specielt når der er tale om USB med stor kapacitet.

Hvorfor kan jeg ikke bruge den resterende plads på min 32GB USB?

Det er fordi de fleste ISO er skrevet som et ISO9660 cd-rom fil system og en sådant filsystem kan ikke ændres. Det er derfor en 2GB ISO forhindrer dig i at udnytte pladsen – Den er der bare, til ingen nytte.

Så hvad kan vi gøre?

Manjaro på USB

En måde at gøre det på er ved at installere Manjaro direkte på en USB og derefter bruge et script til at starte ISO filer direkte fra Grub.

Det næste afsnit vil beskrive hvordan man bruger samme script til at starte *næsten* enhver ISO fil direkte fra Grub.

Multi Boot USB

Med denne script pakke er sindsygt nemt at lave en USB der kan indlæse næsten alle ISO filer. Og Arch basrede ISO filer inklusive Manjaro virker særdeles godt..

Du kan download en zip fra ovenstående webside eller du kan klone dem fra Github. Denne guide bruger git.

Installation

Manjaro

❯ sudo pacman -Syu git

Ubuntu

sudo apt install git

Hent scripts

❯ git clone https://github.com/aguslr/multibootusb
Cloning into 'multibootusb'...
...

Naviger til multibootusb

❯ cd multibootusb

Se hvordan scriptet bruges

❯ ./makeUSB.sh -h
Script to prepare multiboot USB drive
Usage: makeUSB.sh [options] device [fs-type] [data-size]

 device                         Device to modify (e.g. /dev/sdb)
 fs-type                        Filesystem type for the data partition [ext3|ext4|vfat|ntfs]
 data-size                      Data partition size (e.g. 5G)
  -b,  --hybrid                 Create a hybrid MBR
  -c,  --clone                  Clone Git repository on the device
  -e,  --efi                    Enable EFI compatibility
  -i,  --interactive            Launch gdisk to create a hybrid MBR
  -h,  --help                   Display this message
  -s,  --subdirectory     Specify a data subdirectory (default: "boot")

Opret usb

Fjern eventuelle USB enheder du har forbundet til dit system og list dine disk enheder

❯ lsblk

Indsæt den USB du vil bruge og list enhederne igen – noter navnet på den enhed der er tilføjet og brug scriptet til at skrive de nødvendige ændringer til USB. Bemærk at din USB bliver slettet og formatteret – så vær sikker på at den må slettes. Hvis du skal bruge USB nøglen til data fra en Windows installation vælges vfat.

I følgende kommandoer bruges disk enheden /dev/sdy – og det gør det nok ikke på dit system. Du skal derfor erstatte **sdy** med den enhed der er relevant for dit system.

❯ sudo ./makeUSB.sh -b -c -e /dev/sdy vfat

Download en eller flere ISO filer du vil bruge, brug din filhåndtering til at kopiere ISO filerne til mappen /boot/isos på din USB enhed. Brug funktionen **Fjern** eller **Skub ud** i din filhåndtering.

**VIGTIGT**: Fjern ikke enheden før alle data er skrevet til enheden.

Følgende viser hvordan det gøres i en terminal

❯ mkdir ~/usb-multiboot
❯ sudo mount /dev/sdy3 ~/usb-multiboot
❯ cp ~/Downloads/*.iso ~/usb-multiboot/boot/isos
❯ sync
❯ sudo umount ~/usb-multiboot
❯ sync
  • Genstart dit system og vælg at starte fra USB
  • Vælg Multiboot >
  • Vent mens konfigurationerne indlæses
  • Jo flere ISO filer – jo længere tid

Tips

Multiboot scriptet hævder at kunne håndtere mere en 100 forskellige distributioner – indlæsningen af konfigurationerne kan tage lidt tid – ISO filer bliver indlæst dynamisk.

For at gøre indlæsningen af konfigurationerne hurtigere kan du fjerne konfigurationer fra /boot/grub/mbusb.d/ for ISO filer du ikke har tænkt dig at bruge.

Problemer

Hvis du får problemer med scriptet eller med konfigurationerne – er det bedste du kan gøre at søge hjælp på projektets Github side.