Udgivet den 1 kommentar

V142 – WiFi – Realtek 8723bu

Symptomer

Ubuntu 18.04

Ved installation fungerer trådløst netværk som det skal og bluetooth fungerer som forventet. Efterfølgende vil bluetooth stadig fungere men det trådløse netværk WiFi vil have symptomer som

  • Langsom forbindelse
  • Udfald af forbindelse
  • Manglende forbindelse

Manjaro

Der kan ikke oprettes forbindelse til trådløs netværk.

Løsning

Det er nødvendigt at bygge en driver så WiFi fungerer. For at du kan få de nødvendige programmer og filer installeret skal du have adgang til internettet. Den letteste måde er en Android baseret telefon som du forbinder via USB. I din telefon finder du
Indstillinger →
  Netværk →
    Mere →
      Deling af forbindelse →
        Aktiver deling via USB.

Navne på menupunkter kan variere en smule fra min beskrivelse alt efter din Android version. Det kan gøres i de fleste Android versioner 4.4 eller nyere. Du kan muligvis også bruge en iPhone men da jeg ikke har en iPhone kan jeg ikke afprøve det.

De følgende vejledninger forudsætter at du har oprettet forbindelse til internettet med din Android telefon eller på anden måde f.eks. USB netkort.


Manjaro

Manjaro har driveren i det officielle repo men kun til kerne 4.19 eller nyere. Den installeres enten fra terminalen eller fra Pamac Tilføj Fjern Programmer. Søg efter rtl8723bu.

Installation i terminal. Processen blacklister automatisk den medfølgende kernedriver rtl8xxx

$ sudo pacman -Syu linux419-rtl8723bu

Ubuntu 18.04

Du skal bruge terminalen (Ctrl+Alt+t) til følgende kommandoer.
Linjer som begynder med $ er en kommando for sig. $ skal ikke indtastes.

Forberedelse

Opdater pakke databasen

$ sudo apt update

Installer programmer

$ sudo apt install git build-essential libelf-dev linux-headers-$(uname -r)

Hent kildekode til driveren

I din hjemmemappe klones kildekode til driver. Indtast eller indsæt følgende som een linje i terminalen

$ git clone https://github.com/lwfinger/rtl8723bu.git ~/rtl8723bu

Blacklist standard kerne driver

$ echo "blacklist rtl8xxxu" | sudo tee -a /etc/modprobe.d/blacklist.conf

Fjern standard kerne driver

$ sudo modprobe -rv rtl8xxxu

Tilpasning af Makefile

  1. Skift til mappen med kildekoden
    $ cd ~/rtl8723bu
  2. Du skal redigere filen Makefile
    1. Åbn Filhåndtering → Åbn mappen rtl8723bu → Åbn filen Makefile.
    2. Find linjen (ca. linje 21) med EXTRA_CFLAGS += -DCONFIG_CONCURRENT_MODE og indsæt # i begyndelsen af linjen.
    3. Gem filen.

Automatiseret med DKMS

Hvis man vil gøre det lidt lettere for sig selv efter en kerne opdatering kan man bruge DKMS. DKMS er en automatisering af driver installation som bliver aktiveret automatisk ved kerne opdatering. Som forberedelse installeres pakken dkms.

$ sudo apt install dkms

I mappen ~/rtl8723bu udføres disse kommandoer. 

$ source dkms.conf
$ sudo mkdir /usr/src/$PACKAGE_NAME-$PACKAGE_VERSION
$ sudo cp -r core hal include os_dep platform dkms.conf Makefile
rtl8723b_fw.bin /usr/src/$PACKAGE_NAME-$PACKAGE_VERSION
$ sudo dkms add $PACKAGE_NAME/$PACKAGE_VERSION
$ sudo dkms autoinstall $PACKAGE_NAME/$PACKAGE_VERSION

Lovgivning

Anvendelsen af trådløse frekvenser er reguleret i respektive lande. Rediger din opsætning så den matcher med Danmark.

$ sudo nano /etc/default/crda

Indsæt DK

REGDOMAIN=DK

Tast F2Y eller JEnter

Manuel installation

Kompiler kildekoden i terminalen – tålmodighed – det tager lidt tid.

$ make

Installer kompileret Realtek driver

$ sudo make install

Indlæs kompileret Realtek driver

$ sudo modprobe -v 8723bu

Manuel opdatering

Note: Ved kerneopdatering kan driveren ophøre med at fungere og vil derfor kræve ombygning til den nye kerne. Det må derfor anbefales at du ikke sletter mappen ~/rtl8723bu

Følg disse trin for ombygge driveren til den nye kerne

  1. Åbn din terminal Ctrl+Alt+t
    $ cd ~/rtl8723bu
  2. Installer headers til den nye kerne
    $ sudo apt install linux-headers-$(uname -r)
  3. Ryd op efter forrige build
    $ make clean
  4. Kompiler koden
    $ make
  5. Installer driveren
    $ sudo make install
  6. Udlæs og genlæs driveren
    $ sudo modprobe -rv 8723bu && sudo modprobe -v 8723bu

Kilder

Udgivet den

ABook® V142

ABook® V142.

V142 er en SoC (System on Chip) WinBook med ganske unikke egenskaber for en lavpris computer.

Unikke egenskaber

  • Aluminums chassis og blæserfri passiv køling
  • Fuld HD IPS display (1920×1080)
  • Disk kapacitet kan udvides med en M.2 SSD.

Denne laptop er født med Windows 10 Home og vi installerer Manjaro Linux på den hvis du ønsker det.

Vælger du dual-boot anbefales det at udvide disk kapaciteten.

Vejledning til opdatering af driver til Ubuntu. Du kan se vejledningen her.

Udgivet den

Gnome Desktop – zombie shell

Gnome Desktop

Gnome bruger Gnome Display Manager til login. Nedlukning af computeren kan være plaget af lang svartid. Dette skyldes at der startes to gdm processer – en som bruger og en som gdm bruger.

https://bugzilla.gnome.org/show_bug.cgi?id=782832

Hvorfor man har valgt denne fremgangs måde virker en smule uklar.

Hvad gør man?

Heldigvis findes der en løsning. Opret en fil

sudo touch /etc/gdm/PostLogin/Default

Rediger filen

sudo nano /etc/gdm/PostLogin/Default

Indsæt følgende tekst

#!/bin/bash
grep -q \"^AutomaticLoginEnable=True\" /etc/gdm/custom.conf || pkill -KILL -u gdm
Udgivet den

XY problem

Hvad er det?

Enhver der har prøvet at hjælpe andre med et computer problem kan sætte sig ind i problematikken.

Kom til sagen

XY problematikken opstår når den med problemet ikke kommer med den fuldstændige historik der leder frem til problemet der skal løses.

Kort sagt betyder det at man selv har søgt at løse problemet men har undervejs dannet en ny udfordring som man så beder om hjælp til at løse.

Tilsyneladende følger et XY problem et forudsigeligt mønster:

  1. Person A har et problem “X”
  2. Person A bruger en løsning “Y”, som fejler
  3. Person A beder Person B om hjælp til at rette op på løsning “Y”
  4. Person B retter løsning “Y”, men det løser ikke problem “X” fordi løsning “Y” ikke kunne bruges.
  5. Person A bliver utilfreds med Person B, og antager at personen er ukvalificeret eller ikke i stand til at løse et simpelt problem, mens Person B er forvirret fordi personen ikke ved hvad det oprindelige problem var.

Kilde:

Udgivet den

Regnskab og Fakturering

Opensource

Kriteriet er gratis og åben kildekode og brugbart. Jeg har kigget på en del forskellige og helt subjektivt så virker nedenstående glimrende for mig.

Fakturering

https://invoiceplane.com/

En webbaseret faktureringsplatform med udsendelse af betalingsanmodning, faktura og kvittering for betaling. I dansk version.

Regnskab

https://www.manager.io/

Har man brug for at holde lidt mere styr på indtægter og udgifter samt overblik over hvor pengene forsvandt hen er dette en god løsning. Kan fungere på dansk – dog er oversættelsen ikke komplet – men brugbar.

Faktura layout og indhold

SKAT har på deres webside information der specificerer hvad der skal stå på en faktura.

Der findes to faktura typer – fuld faktura og forenklet faktura.

Hvis man ikke benytter sig af kassebon eller markeds salg vil det i praksis kunne svare sig at anvende et layout der indeholder de oplysninger som er angivet i linket fuld faktura.