Udgivet den

ABook® V141

Langt om længe fik jeg hold på en Abook V141. Og jeg har haft store forventninger til denne absolutte lowprice laptop. Disse forventninger – ydelse kontra pris – blev bestemt ikke skuffet. Den fungerer optimalt med en Windows 10 og har en ganske fornuftig svartid på almindelige opgaver som fotoalbun eller websurfing.

Hvor gerne jeg end ville så fungerer denne laptop ikke optimalt med Linux hverken Ubuntu eller Manjaro.

Det skal ikke forstås sådan at Linux er ubrugelig – tværtimod – den fungerer markant bedre med en Linux distríbution som Ubuntu eller Manjaro.

Problemet er den indbyggede touchpad også kendt som musen. En touchpad er ikke en mus og desværre er der – for øjeblikket – ingen understøttelse i Linux kernen for denne touchpad. Jeg har søgt højt og lavt og mens der findes nogle patches, med mindre man selv bygger Linux kernen, og så er der endda ingen garanti – så der er ingen mainstream understøttelse.

Det må forventes at ændre sig men for nuværende – er man henvist til Windows 10 hvis man synes denne computer er fantastisk.

Når det er  sagt så fungerer en hvilken som helst pege enhed der tilsluttes via enten USB eller Bluetooth fungerer som forventet hvilket betyder at kan du undvære denne touchpad så får ud en virkelig god laptop til pengene.

Udgivet den

Linux 32-bit distribution

32-bit community distributioner

Debian / Debian baseret

Ubuntu / Ubuntu baseret

Arch / Arch baseret

Udgivet den

Censur og DNS

Censur på internettet

Selvom Danmark ifølge grundloven har haft censurforbud siden 1849, kan man dog ikke publicere hvad som helst, da udgiveren kan kræves stillet til regnskab af staten, domstole, rettighedshavere m.v. hvis udgiveren overtræder visse regler.

Siden midten af år 2000 har den store spredning på internettet af kopibeskyttet materiale, handel med illegale stoffer, våben, malware-as-a-service, børnemisbrug og meget andet, fået samfundet op på stikkerne, og myndigheder er begyndt at udøve en grad af censur over internettet.

Hvordan fungerer internet kommunikation

Når du skal ringe til din ven i Spanien, finder du hans nummer i din telefon. Du finder ham ved at indtaste hans navn. Hvis din telefonbog kun indeholdt telefonnumre uden navne referencer, ville du have svært ved at finde ham.

Internettet består af en masse telefonnumre kaldet Internet Protokol adresser, eller IP adresser og hvis du skulle huske dem du bruger, skulle du være autist. Heldigvis er autisme ikke en betingelse, for internettet har masser af telefonbøger kaldet DNS servere, som indeholder navne og IP adresser på alle offentligt tilgængelige servere.

Edderkoppespind
Edderkoppespind

Det er ikke uden grund at  internettet hedder  world wide web eller www, for det kommer af engelsk spider web som oversat betyder edderkoppespind. I tomme huse og kældre der ikke har været adgang til i årevis, findes ofte gigantiske spind spundet ind i hinanden, hvilket illustrerer internettets kompleksitet.

Identifikation af illegalt materiale, forhindring af opfordring til spredning og spredning er en umulig og uoverkommelig opgave. Mange vil mene, at et ucensureret internet er en menneskeret, og selv om retten til frit at udtale sig inden for visse rammer er en ukrænkelig menneskeret; så giver det alligevel mening at søge at begrænse distribution af ophavsretsligt beskyttet materiale, handel med illegale varer, spredning af grafisk fremstilling af børnemisbrug m.m.

Dette søger man at opnå, ved at hindre internet brugere i at få adgang til servere hvor sådanne ting kan findes, eller information om hvor tingene findes. Skaberne af PirateBay har, hævder de, aldrig stillet plads til rådighed for beskyttet materiale, men PirateBay har aktivt medvirket til, at milloner af mennesker har sat sig i besiddelse af sådant materiale, og de er ved retten i Sverige også dømt for det.

DNS Censur

For at kunne begrænse adgangen til servere, der benyttes til illegale formål, sørger man for, populært sagt, at brugere ikke kan ringe til oplysningen for at få nummeret til narko handleren.

Det vil sige, at din internet udbyder filtrerer DNS anmodninger, og smider den væk som er kendt for illegal virksomhed. Hvis man ville gå til en PirateBay server, ville DNS serveren svare, “Desværre den oplysning har jeg ikke”. Det betyder at brugerne finder måder at omgå denne censur.

En måde er at bruge en anden DNS server, end den man får tildelt, når man kobler sig på nettet hjemme, på cafe’en eller et hvilket som helst sted. Det svarer til når du bruger din vens telefonbog for at finde nummeret på en person i USA.

Internettets edderkoppespind

Da internettet er et spindelvæv af adgangsveje, og alle veje fører til Rom, har denne censurering kun begrænset effekt. Hardcore internet brugere finder andre veje, og det får den effekt at censureringen bliver effektiviseret.

Tænk på lande som Nord Korea, Rusland, Kina og sikkert andre, som aktivt styrer de informationsstrømme, som går ind og ud af landet. En af måderne er, at filtrere trafikken efter hvilken opgave den har, og da DNS indeholder oplysninger om servernavne, er det oplagt at filtrere den.

Gennemsigtig DNS proxy

Ordet proxy kommer af engelsk, og defineres i Meyers Fremmedordbog som Forvalter, Fuldmægtig; Fuldmagt. Når en computer skal tale med en anden computer slår den navnet op i telefonbogen (DNS), og får derefter telefonnummeret (IP adressen) udleveret, hvorefter samtalen kan begynde.

Overvej følgende illustration, og forestil dig at du sidder ved computeren.

Strategisk DNS proxy for inspektion af DNS trafik

DNS proxy serveren placeres strategisk i en netværksknude på en sådan måde, at al trafik på port 53 ledes til denne server, hvorefter denne server sender din computer det svar, operatøren synes du skal have.

Hvis din internet udbyder hader Linux (teoretisk), kan du forestille dig hvad udbyderen kunne gøre. Sende dig til en Windows side, give dig besked om at serveren ikke findes eller måske aktivere en decideret aflytning af hvad du laver på siden.

På denne måde kan internet operatører styre informationsstrømmene til og fra deres brugere.

Konklusion

Grundloven sikrer os ret til frit at give udtryk for vore tanker og meninger indenfor nogle rimelige rammer fastlagt ud fra menneskelig samleven og ønsket om at begrænse skadelig og illegal adfærd. Censur eller begrænsning af ytringsfriheden har altså sin berettigelse i klart definerede sammenhænge.

Vi har set på principperne for, hvordan kommunikation på internettet er sat sammen, og hvordan man udfra ønsket om at begrænse skadelig adfærd og illegale aktiviteter på internettet dykker i de dybeste lag af elektronisk kommunikation.

Denne artikel vil danne baggrund for en senere artikel om opsætning af VPN forbindelser, og vigtigheden af korrekt opsætning, så private data ikke lækkes ud til en internet udbyder.

 

Udgivet den

CPU i686 klassen

Hvor længe endnu?

Med 17.10 droppede Ubuntu al support af i686 processor. Det har været længe undervejs og jeg er sikker på at mange som har været tilfredse med deres computer snart må til lommerne hvis de vil følge med udviklingen i styresystemerne.

Microsoft, Archlinux, Ubuntu og Debian har alle løftet overliggeren, så officiel støtte for 32-bit er for hastigt nedadgående.

Arch Linux udfasede officiel 32-bit oktober 2017 og det samme gjorde Manjaro. Nogen få idealister kæmper for at holde at holde de gamle maskiner kørende – og det er godt, set i lyset af den gigantiske mængde elektronik affald der ville vokse op.

Debian, som eksempelvis Linux Mint og Ubuntu bygger på, har for flere år siden annonceret at 2018, måske 2020 hvis i386 er med i LTS udgivelse, bliver året hvor brugere af ældre CPU modeller må se deres valgmuligheder hastigt forsvinde.

Det betyder dog ikke at computeren stopper med at fungere, men det betyder at al vedligeholdelse stopper, og man vil ikke kunne finde sikkerhedsopdateringer og lignende til sin software.

Tilbage i maj 2016 indeholdt en annoncering på Debian mailinglisten en reference til processorer som allerede på det tidspunkt ikke var understøttet længere. Følgende CPU er nævnt som nogle der ikke bliver anvendt efter Debian 8.

  • AMD K5, K6, K6-2 (aka K6 3D), K6-3
  • DM&P/SiS Vortex86, Vortex86SX
  • Cyrix III, MediaGX, MediaGXm
  • IDT Winchip C6, Winchip 2
  • Intel Pentium, Pentium with MMX
  • Rise mP6
  • VIA C3 ‘Samuel 2’, C3 ‘Ezra’

Det vil formentlig vare en rum tid endnu inden Debian fuldstændigt dropper i686.

Ubuntu har med 16.04LTS garanteret support til 2021 på 32-bit platformen.

Vi må dog se det som et faktum at ligesom Trabanten og VW boblen er minder – vil 32-bit computere også snart være et minde blot. Tak for den tid vi har kendt hinanden.